Idékatalog til Dannelse til demokrati
0. årgang:
Emne: Venskab.
Formål: Fokus på det sociale miljø i klassen. Få børnene til at udtrykke deres tanker, følelser og handlinger omkring venskab. Lære om hvordan de andre elever i klassen ser ”mig” og hvordan jeg ser mig selv.
Indhold: Samtale om hvad en god kammerat er. Ofte arbejde sammen i grupper/makkerpar og efterfølgende tale om, hvordan samarbejdet gik: Lyttede jeg til mine kammeraters forslag, deltog jeg aktivt, hvad var jeg bedst til, hvad var de andre bedst til?
I mange forskellige sammenhænge opfordres eleverne til at hjælpe hinanden både i klassen og frikvartererne.
Materialer: Ingen
Emne: Refleksion i forhold til min omverden.
Formål: Lære strategier til at klare samspillet med andre.
Indhold: Forskellige problemscenarier opstilles (rollespil). Klassen skal samtale om mulige løsningsforslag til de enkelte problemsituationer.
Materialer: Ingen
Formål: At åbne for medfølelse og kunne se tingene med andres øjne for derigennem at skabe tolerance og accept af forskellighed.
Indhold: Sætte ord på de følelser man ser hos andre ved at aflæse mimik og kropssprog. Udgangspunktet er konfliktsituationer fra hverdagen eller afbildninger af børn med forskellige følelsesmæssige udtryk.
Materialer: Trin for Trin med plakater/billeder.
Formål: At give børnene mulighed for at tage problemstillinger op i et fælles forum, og at lære børnene at tale selvstændigt og ud fra egne oplevelser og behov i en større forsamling. Endelig er formålet også at gøre børnene medansvarlige for at klassen fungerer sammen.
Overordnet har vi indledt med at tale om, hvad demokrati er – folketing, afstemning, elevråd, statsminister, borgmester, elevrådsformand.
I klassen er der opsat en whiteboardtavle, hvor børnene løbende enten selvstændigt eller på børnehaveklasselederens opfordring kan skrive navn på og som hjælp evt. tegne en ”husketegning”.
Børnene tager på denne måde emner, oplevelser, problemer og andet op, som vi finder relevant til børnemødet.
Vi starter altid med at høre, hvad barnet har at sige, hvorefter snakker om det og kommer med gode råd. Nogle gange har vi via forumteater spillet situationen igennem for at tydeliggøre den.
Indhold: På skift kan børnene komme op og fortælle om oplevelser, problemer eller lign. Klassen/læreren kan kommentere på det fortalte. Der gives gode råd og ideer. Barnets oplevelser kan også spilles som teater eller visualiseres på tavle. Møderne afholdes efter behov.
Materialer: Handskedukker
Formål: At børnene skal tænke positivt og finde styrkesider hos hinanden.
At børnene skal kunne formulere sig verbalt om ”fokusbarnet” og tale direkte til det.
At fokusbarnet får en positiv oplevelse af at være i centrum
At styrke barnets selvtillid og selvopfattelse.
At snakke med børnene om forskellen på indre og ydre værdier.
Indhold: En fastlagt periode med temaet ”fokusbarn”, hvor alle skiftes til at sidde på kontorstolen og være i centrum. Klassekammeraterne skal så komme med èt positivt udsagn om fokusbarnet. Skrives på tavlen. Når alle udsagn er skrevet, skal barnet selv udvælge de 5, der betyder mest / har gjort barnet mest glad og derefter prioritere udsagnene. De fem udsagn skrives på et farvestrålende karton med overskriften ”fokusbarn”, barnets navn og dato. De hænger så i klassen i en periode inden børnene til slut får dem med hjem.
Materialer: Tavle/whiteboard, stol, karton.
Formål: At klassen får en fornemmelse for det demokratiske der ligger i at fremsætte forskellige forslag, udvælge eller stemme om ideerne. At snakke om regler og love i vores samfund, hvordan de laves, hvad regeringen er for noget m.m.
Indhold: Der holdes et læreroplæg om regler og reglers værdi. Læreren guider herefter børnene i den proces det er, at lave et regelsæt, men det er børnenes egne forslag som bruges. Reglerne skal være meget enkle. Klassens regler hænges op på en plakat.
Materialer: Karton
Formål: at eleverne lærer - at kende og forstå betydning af fællesskab
- om rettigheder og pligter i et fællesskab
- at alle er ansvarlige for at et fællesskab fungerer
Indhold: Gennem arbejdsformen ”fremtidsværksted” søges at finde frem til ”den gode klasse”/”den gode skole”.
Der tegnes planer over drømmeskolen og drømmeklassen.
I sidste fase arbejdes med realiserbare ideer gerne i selvvalgte grupper udfra selvvalgte emner. Der skrives konkrete ansøgninger – eksempelvis til pedellen. Ligeledes kan på denne måde etableres eksempelvis en frugtordning, supplering af bøger/blade med børnenes forældre.
Materialer: Masser af papir hængt op på væggene i klassen med kritik, forslag etc. (synliggørelse)
Formål: De fleste børn lærer selv uden større vanskeligheder de nødvendige sociale kompetencer. De gør egne erfaringer, lærer af hinanden, af ældre børn og voksne. Nogle børn har sværere ved det. Trin for Trin er et undervisningsprogram, der trinvist gennemgår følelser og situationer som børn oplever. På denne måde sikres at alle børn kommer igennem samme læring og udvikling. Der tages primært udgangspunkt i børnenes egne erfaringer, og børnene kan med stor fordel og til gavn for hinanden bidrage med forskellige oplevelser og erfaringer.
Indhold: Trin for Trin - programmet over det første halvår – dog udvalgt efter klassens behov.
Materialer: Trin for Trin kassen.
Evaluering i 2006:
Trin for Trin er et godt arbejdsredskab til at skabe fælles socialt grundlag, når 18 børn, der ikke kender hinanden, skal indgå i en klasse. Materialet bruges ikke i sin helhed og forskelligt både klasserne indbyrdes og fra skoleår til skoleår – det er altså børnehaveklasseledernes vurdering af klassens behov, der afgør, hvilke dele af materialet der med fordel kan inddrages.
Børnehaveklasselederne er opmærksomme på at informere SFO om, hvilke dele af materialet, der bruges og hvornår, således at SFO kan drage fordel deraf.
Emne: Klasseaftale
Formål: At klassen selv er med til at bestemme, formulere og vælge de regler, de synes, der bør være i deres klasse.
At børnene dermed også føler sig medansvarlige for deres klasseværelse og behandlingen af hinanden.
At klassen får en fornemmelse af det demokratiske indhold, der ligger i at fremsætte forslag og udvælge eller stemme om ideerne.
At få en naturlig snak om regler og love i vores samfund, hvordan de laves, regeringens rolle etc. En snak i børnehøjde om den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Indhold: Bhv.kl.leder kommer med oplæg til børnene om det at have regler i klassen, som børnene slev kan have indflydelse på. Udgangspunktet kan tages i nogle af samtalerne fra børnemøderne eller om det hensigtsmæssige i at vide hvordan vi ønsker at behandle hinanden, tingene og lokalet.
Før i taler om reglerne, snakker vi om, at der er noget vi er fælles om at bestemme og at reglerne gælder for alle. Vi laver en plakat med det endelig resultat til ophængning i klassen.
Børnehaveklasselederen fungerer som guide og sikrer at de aftalte regler er enkle og at alle har forstået dem.
Materialer: Plakatkarton.
Emne: Styrker og svagheder ved mig selv
Formål: At hvert barn bliver opmærksom på og stolt over hvad lige netop det barn er god til, hvad har sværere ved og skal øve sig på. Børnene ser gensidigt at alle er gode til noget, at dette er meget forskelligt og at alle har noget at forbedre.
At lære børnene at fortjent ros er dejligt og gensidig hjælp letter vanskeligheder for hinanden. At give børnene selvtillid og selvværd samt at hjælpe i stedet for angribe det barn, som har det svært.
Indhold: Vi taler om det gode ved forskellighed. Alle – også børnehavekl.leder – fortæller, hvad man selv synes, man er god til og hvad man finder svært og skal øve sig på. Begge dele skrives/tegnes på et todelt ark karton og hænges på opslagstavlen.
Materialer: Karton, papir, farver/tusser.
1. årgang:
Formål: At eleverne får en forståelse af betydningen af ordene dannelse og demokrati. Evt. med basis i begrebet magt set fra børnehøjde.
Indhold: Klassesamtale. Undervejs kan opstilles en bestemme-pyramide.
Materialer: Pap, blyant, saks.
Formål: At lave regler gældende for klassen gennem en demokratisk proces. Evt på basis af en samtale om voksen/barn forholdet og begreberne dannelse/opdragelse.
Indhold: Fællessnak, gruppearbejde (pigegrp, drengegrp., blandede grp.), fremlæggelse.
Klassesamtalen kan tage udgangspunkt i hvem der bestemmer farven på dine sokker eller hvorfor vi skal spise sundt, når far ryger. Hvad er ulveregler og hvad er girafregler. Hvem har ansvar for, at de overholdes. Rollespil om dagligdags situationer – legesituation, spisesituation, sovesituation. Her kan fortsættes, bare der sættes situation bagefter – altså et sammensat ord, der kan dannen oplæg til en pædagogisk situation.
Materialer:
Formål: At blive bevidst om sin identitet i forhold til familie og kammerater. At se sig selv udefra og ikke i et spejl, at se sig selv historisk og ikke som det første menneske.
Indhold: Hver elev fremlægger mundtligt for klassen sine familierelationer, fritidsinteresser m.v.
Myten om Narcissos som fortælling, samling ad ”klogeord ”(RL). Forsøge at fodre de vise sten (sten afleveret til fælles kuffert).
Materialer: Kuffert og sten
Formål: At opleve hvordan andre ser på mig, og hvordan jeg ser mig selv.
Indhold: Samtale omkring, hvad man er god til og hvad man kan blive bedre til (3 ting). Hver elev fortæller om sig selv og de andre bidrager med positive ting.
Materialer:
Formål: At børnene bliver bedre til at løse konflikter, og at de bliver bedre til indlevelse i andre. At vise fælles reglers gavn for fællesskabet
Indhold: Rollespil, ekstemporalspil – gerne i en gymnastiksal. Klassesamtaler. Hvordan optrappes / nedtrappes en konflikt.
Materialer: Legetøj
Formål: At blive bevidst om sin identitet i forhold til sin familie.
Indhold: Eleverne arbejder med hvem de selv er ved at lave ID-kort, tale om familieforhold og lave stamtræ.
Materiale: Stamtræ fra ”Bogen om mig selv” Afsnit ”Min identitet” fra ”Min Bog” (lærerbibl)
Efter evaluering 2006 skønnes emnet som velegnet til 1. klasse, men bør placeres sidst i skoleåret, da materialet kræver, at børnene kan noget læsning og skrivning.
Det bemærkes samtidig, at man sagtens forudgående kan arbejde med fællesskab og regler for klassen, før man arbejder med emnet om egen identitet.
Formål: At bevidstgøre børnene om, hvordan børn lever i et uland (Bangladesh).
Indhold: Vi har i klassen læst bogen ”Mayna i flodernes land” og talt om børnearbejde, håb, fattigdom og børns rettigheder. Uland contra Danmark.
Materiale: ”Mayna i flodernes land” som er et tværfagligt undervisningsmateriale tilrettelagt for 1.-4. klasse. Lavet af Danmarks Radio og Danida.
Formål: At eleverne tænker over fordele og ulemper ved at være alene og sammen.
Indhold: Fælles samtale, tegning af forskellige situationer og oplæsning.
Materiale: ”Palle alene i verden”.
2. årgang:
Formål: At lære at se sig selv som en del af en større sammenhæng, at give plads til forskelligheder, at forstå nødvendigheden af fælles regler.
Indhold:
rundkreds med ordstyrer,
sanglege,
samarbejdslege,
formulering af fælles klasseregler
regler andre steder i samfundet: Hjem, skole, fritid, trafik, grundlov m.v.
valg til elevråd
snak om folketingsvalg, partier, stemmeret etc. (når et valg er aktuelt)
skolegang som en ret for børn,
piger/drenge
modsætningspar – eksempelvis retfærdighed/uretfærdighed, venskab/uvenskab, unde/misunde – drøftes på basis af elevernes tegninger.
Den forgangne uge på godt og ondt.
Materialer: Bogen + filmen: Palle alene i verden. Logbog (referat fra timerne). Historier fra Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Klods Hans. Jeg vil ha’-bogen, Læsestafetten – børns ret til skolegang. Færdselsregler. Sang: Børn er stærke frø som spirer og vennesangen.
Trin for Trin
Samarbejdslege.
Formål: - at opstille letforståelige mål og spilleregler for deltagelse i og forløb af legene.
- de stærke må erkende deres egen dominans for at kunne dæmpe den eller bruge den,
så den fremmer samarbejdet.
- give de svage elever kompetence ved at lave regler, der også tilgodeser dem. At
skabe rummelighed i hele legen.
- fokusere på processen, når der evalueres. Al kritik er ment seriøst, når den gør legen
bedre. Give alle en interesse for, hvem der falder fra og hvorfor.
- lege og regler, som tager højde for klassens forventede formåen. Prøve at skabe en god stemning.
Forslag til samarbejdslege kan fås hos RL - ligeledes en evaluering af den enkelte leg.
Den overordnede evaluering tilsiger, at legene er værd at bruge, som baggrund for overholdelse – og som en måde at lære demokratiske adfærdsregler og mulighed for at lære, hvilke konsekvenser der følger af givne valg.
3. årgang:
Formål: At eleverne lærer at kende og forstå betydningen af et fællesskab. At eleverne lærer eksempler på fællesskab. At eleverne lærer at kende pligter og rettigheder i et fællesskab.
Indhold: Samtaler om fællesskab – familie, venner, klasse. Lave stamtræ. Regler for fællesskabet. Pligter og rettigheder i fællesskabet. Pige- og drengefællesskaber.
Materialer: Stamtræ. Eventyr: Evas forskellige børn (Ånden i flasken), Hans og Grethe, Byen hvor børnene bestemte (En drøm om vinger), Stoppenålen.
Formål: At eleverne lærer at forstå eksemplariske historier om livserfaringer. At lære at tolke udsagn. Arbejde med almenmenneskelige budskaber/begreber. Lære at fortælle. At eleverne hører og lærer at forstå de gamle historier, hvis moraler stadig har gyldighed. At eleverne bliver præsenteret for et billedsprog, som udtrykker menneskets grundvilkår.
Indhold: Fabler og ordsprog læses og diskuteres. Fabler læres udenad og genfortælles for klassen.
I fællesskab formuleres ”moraler”, meningen med disse læresætninger diskuteres.
Materialer: Bog om fabler og ordsprog. Æsop og La Fontaine.
Formål: At eleverne arbejder dramatisk m. forskellige konfliktsituationer. At eleverne lærer at handle ud fra forskellige dilemmaer/konflikter. At sætte fokus på pige- og drengekonflikter.
At gøre eleverne bedre til at håndtere og løse konflikter selv.
Indhold: Elevgrupper dramatiserer og diskuterer forskellige iscenesatte konflikter. Det er vigtigt at eleverne i fællesskab diskuterer handlemuligheder i situationen.
Klassesamtaler tilrettelagt som runder, hvor alle kommer med et oplæg: Hvad gør en glad og tryg i fællesskabet, hvad kunne man ønske bedre. Kammeraterne skiftes til at være ordstyrer. På forhånd aftales få, enkle spilleregler – eksempelvis alle har ret til at tale ud før der markeres for kommentarer / ingen må afbrydes.
Rollespil om situationer, der er beskrevet i klassesamtalerne. Herefter fælles samtale om, hvad man kunne have gjort for at undgår en konflikt.
Klassesamtale – hvornår bliver drilleri til mobning. Situationer fra Gummitarzan spilles som rollespil.
Materialer: Nul i opførsel (Fra ACU).Gummitarzan, bog og film.
Emne: Filosofi med børn
Formål: At eleverne kan definere og diskutere visse filosofiske emner og begreber. At eleverne i samtalen bliver i stand til at bygge en logisk og sammenhængende argumentation op.
Indhold: Præsentation af diverse begreber (eks. magt, frihed, skyld osv.). Eleverne skal hver især forsøge at definere disse begreber på papir. Derefter diskussion og afklaring.
Materialer: Sanne Nielsen: Temahæfte om filosofi (bruges på HCA skolen).
Formål: At eleverne træner det at reflektere. At eleverne oplever sig selv som blot en lille del i verden. At begreber som mennesket, naturen og det religiøse bliver diskuteret.
Indhold: Samtale om kerneværdier (Hvad er sandhed, hvad er godt/ondt, hvem bestemmer osv.)
Materialer: Michael Grimmitt: Religionskundskab og menneskelig udvikling, Od. Universitetsforlag 1998 (findes på lærerbibl.). I denne bog findes en læseplan for 11-16 årige, der fint kan anvendes som idébank til undervisningen i Dannelse til demokrati.
Evaluering 2006
Gennem klassesamtaler er reflekteret over følgende:
Sandhed: Hvad er sandt, hvem skal fortælle os/ lære os, hvad der er sandt. Hvordan kommer vi selv frem til, hvad der er sandt?
Retfærdighed: Hvad er retfærdigt - uretfærdigt?
Menneskesyn: Er alle mennesker lige gode, kan mennesker forandre sig og under hvilke omstændigheder? Menneskelighed – umenneskelighed – medmenneskelighed.
Religion: Hvad er tro, og hvilken plads har troen i vores liv?
Formål: At børnene får en bedre forståelse af begreberne og værdien af disse timer(dette fag).
Indhold: Eleverne opstiller eksempler på medbestemmelse i a) familien b) klassen c) skolen d) samfundet. Det sidste kun i mindre grad, da det valgte udgangspunkt var det nære miljø.
Dette dannede udgangspunkt for klassesamtaler.
Der blev opstillet begrænsninger af medbestemmelse eller ”love” i ovennævnte kategorier og eksemplerne drøftet som klassesamtale.
Enkelte af skolens regler blev udvalgt til drøftelse i klassen – hvorfor har vi vedtaget sådanne regler? Positive eller negative konsekvenser af ”lovene”.
Klasseregler – der udarbejdes et nyt sæt klasseregler via en evaluering. Hvilke skal bibeholdes? Dette sker i en klassesamtale. Nye regler drøftes derefter i grupper. I fællesskab udvælges derefter de nye klasseregler.
Materialer: ingen
Formål: At børnene bedre bliver i stand til at skelne mellem godt og ondt, rigtigt og forkert. At de bliver bedre til at sige fra, f.eks. overfor gruppepres. At børnene bedre bliver i stand til at vurdere situationer – hvornår de selv kan håndtere sagen og hvornår de har brug for voksenhjælp.
Indhold: Materialet består af historier, remser, billeder og eventyr,
Nogle historier læses selvstændigt, eleverne besvarer spørgsmål i grupper. Der laves små rollespil. Oplæsning og samtale om de etiske dilemmaer og konsekvenserne for den enkelte i fællesskabet.
Materiale: Bøger fra Amtscentret: At lyve, At sladre. Film om Pinnocio
Formål: At eleverne får en forståelse for, hvor forskellige børns vilkår er, at der internationalt arbejdes for at skabe bedre vilkår for børn fra fattige lande.
Indhold: Eleverne læser og diskuterer ”cases”, små historier og billeder om børn fra Afrika og Mellemamerika. Sammenhængen mellem skolegang og demokrati understreges.
Læreren læser historier om børns vilkår.
FNs børnerettigheder læses sammen, derefter diskuterer klassen i grupper enkelte punkter og fremlægger deres synspunkter for resten af klassen. Hvilke er de vigtigste? Bliver rettighederne respekteret? Drømme for en bedre verden for børnene.
Materiale: FNs børnerettigheder fra læsebogen i 3. klasse.
Historier om børns forskellige vilkår, skolegang og fremtidsdrømme fra materialet ”Læsestafetten” fra Ibis.
Historier fra læsebogen.
4. årgang:
Formål: At være bevidst om klassehierarki (gruppedominans).
Indhold: Skriv en mobbehistorie og diskuter i fællesskab. Drøft også rollefordelingen enten i klassen eller en fiktiv gruppe. Det skal fremgå, at et klassehierarki altid eksisterer og ikke behøver være dårligt. Men også at det kræver ansvarlighed af de implicerede.
Materialer:
Formål: Vinkler på fællesskabet. (skabe forståelse for de fællesskaber, hvori vi indgår og at de kan opfattes forskelligt, alt efter hvorfra de anskues)
Indhold: Tegne cirkler og definere det fællesskab, de dækker. Derefter placere sig selv og andre i dem. Bemærk at man kan sammenligne forskellige udgaver af det samme fællesskab og derved tydeliggøre betydningen af den enkeltes udgangspunkt.
Materialer:
Formål: Hvordan skal reglerne i klassen være for at alle kan føle velbefindende i klassens fællesskab/hvordan er man en god kammerat).
Indhold:
Forløbet kan gennemføres via:
Fælles brainstorm.
Lektie om egen prioritering
Fælles afgrænsning og prioritering
Udarbejdelse af plancheudgave til ophængning
Materialer: Til disse emner kan materialet ” 0 – i opførsel ” bruges. Kan bestilles hos Amtscentret. Materialet består af film, der omhandler etiske og moralske dilemmaer.
Kan også bruges til andre forløb.
Viderebearbejdning af emnet ”Klasseregler og normer”:
Opgaven gik ud på, at klassen, efter en brainstorm i grupper, i fællesskab på tavlen skulle opstille en mængde regler af både kammeratskabs- og arbejdsmæssig art. Det blev pointeret, at reglerne skulle være SKAL-regler og ikke MÅ IKKE-regler.
Der blev brugt lang tid på den rigtige formulering af de enkelte ”regler”. De færdige regler blev ophængt i klassen (dekorative opslag) og i dagligdagen refereres jævnligt til dem.
(BS og DR)
Formål: At kende indhold og betydning af ordet.
Indhold: Samtale om ordets betydninger. Værdien af demokrati for det enkelte menneske. Hvor har man / har man ikke demokrati.
Materialer:
Emne: Moral og værdibegreber (eksempelvis stjæle, ødelægge, misunde, sladre, mobbe, lyve).
Formål: At lære at kende godt fra ondt – rigtigt fra forkert.
Indhold: Læreren læser et udvalgt tekststykke – derefter fælles samtale/diskussion med henblik på forståelse af begrebet og konsekvenser for den enkelte og fællesskabet.
Materialer: ”Lærerforeningens materialeudvalg” Lise Andersen/Palle B. Hansen ”At sladre”, ”At ødelægge”, ”At misunde”, ”At stjæle”, ”At mobbe”, ”At lyve”.
Formål: At give eleverne et redskab til konfliktløsning
Indhold: Der gennemføres en øvelsesrække i løsning af konflikter ud fra færdigt materiale.
Emne: Dreng / pige.
Formål: At give eleverne en forståelse af deres egen rolle i hjemmet, skolen og samfundet
Indhold: En fælles samtale om emner som:
- er der forskel på at opvokse som dreng eller pige i Danmark?
- hvilke forskelle?
- i andre lande?
- forskelle på mænd og kvinder.
- betydning for fællesskabet.
Eksempel på et konkret forløb:
I kønsopdelte grupper arbejdes der med spørgsmål, som går på kammeratskab, fritid, skole, samarbejde og fordomme. Hver grp. Vælger en sekretær og afleverer rapport. Afslutning: På fællesmøde diskuteres rapporterne for henholdsvis pige- og drengegrupper. Varighed ca. 4 lektioner.
Emne: Adfærd
Formål:
- at eleverne bliver bevidste om egen og andres adfærd
- at lære at undgå uønsket adfærd
- bevidsthed om egen adfærds indflydelse på andre
Indhold:
Fælles snak om adfærdstyper (rød, grøn, grå og gul).
Adfærdsspil, hvor hver elev afleverer udsagn til hinanden om den adfærd han mener de har.
Dramatisere/skrive om de forskellige adfærdstyper.
Materialer: Adfærdsspil (fra AB) og filmen: ”Piger” fra ”Nul i opførsel”.
Emne: Klassemøde
Formål:
- at indføre et debatforum
- at opøve evnen til at deltage i møder
- at lytte
- at anvende talerække
- at være ordstyrer
- at anvende referent
Indhold: Klassemødet bruges til behandling af mindre emner (tidsmæssigt mindre – men ikke mindre i vigtighed) som f.eks. etiske diskussioner, dilemmaer eller andre for klassen vigtige ting.
Materialer: Annemarie Norden: ”Hvad ville du have gjort?”
5. årgang:
Formål: At få svar på hvilke forventninger man har til den gode ven.
Indhold: Eleverne skriver brev om sig selv til ” penneven” med hensigten, at de skal turde stå ved sig selv. Medbringer fem betydningsfulde ting, som vises frem i klassen, der så skal gætte, hvem de tilhører.
Gennemført ” test dig selv” med hinanden (omhandler kærester, skolen, venner)
Materialer: Knud Munksgaard: ”Hvad kommer det mig ved”
Formål: At gøre eleverne opmærksomme på, at der findes formaliserede rettigheder for børn (FNs Børnekonvention).
Indhold: Eleverne læser hæftet og noterer, hvilke forhold de kender/vil have uddybet. Derefter fælles samtale.
Materialer: ”Du har ret”.
Emne: TV-vaner hos børn
Formål: at blive bekendt med hvilken indflydelse tv har på vores liv/dagligdag.
Indhold: samtaler om tv´s indflydelse på børn og voksne. Samtale om tv-regler i de enkelte hjem.
Formål: At sætte fokus på forskelle og ligheder i de to køns måde at danne venskaber på.
Indhold: Emnet har udover det overskriften angiver også omfattet kropssprog. Arbejdsformen kan være samtale og små skuespil.
Materialer: ”Drengekøn/pigekøn” (ACU)
Formål: At få kendskab til begrebernes betydning.
Indhold: Følgende begreber kan inddrages: Folkestyre, livsformer, respekt for den enkelte, retfærdighed, respekt for flertallets betydning, ytringsfrihed, afstemning, valgret, samtale der belyser fra alle sider, forhandling, respekt og forståelse. Hvilke slags mennesker kommer der ud af forskellig opdragelse?
Materialer:
Demokrati som styreform og livsform
Formål:
at fremme elevernes fornemmelse for, at demokrati både er en livsform og en styreform.
at eleverne opnår færdigheder i at diskutere på demokratisk vis.
Indhold:
Diskussionspunkter:
Hvad er demokrati?
Er der forskel på demokrati?
Hvor kommer demokrati fra?
Hvilken betydning har demokratiet for det enkelte individ?
Diskussion om rettigheder og pligter
Hvorledes tager man hensyn til minoriteter?
Vigtigheden af at respektere flertallets beslutning.
Diskussion af respekt og accept
Hvad nu hvis Danmark ikke havde været demokratisk?
(Lene Risager).
Formål: At lære fællesskabets betydning at kende.
Indhold: Gennem drøftelse af hvilke fællesskaber klassens elever indgår i, behandles begrebet fællesskab. Hvem søger vi fællesskab med? Fællesskabets fordringer (regler, beslutningsret/procedure). Hvordan kommer man med i et nyt fællesskab?
Materialer:
Formål: At lære sine egne rødder og kultur at kende. At sammenligne danskeren med andre folk.
Indhold: En samtale om: Hvem der er dansker, statsborgerskab, dansk familie/invandrer familie, flygtning, hvorfor bo i et andet land end ens fødeland. Opstilling af stamtavler er en god konkretiseringsmulighed.
Materialer:
Formål: At kende til hvilke mekanismer der styrer en gruppe.
Indhold: Ud fra historien: Sam får en ven drøftes hvem der er leder af gruppen, og hvorfor nogen underordner sig i gruppen.
Materialer: Sam får en ven.
Formål: Bevidsthed om fællesskabets betydning
Indhold: Ud fra filmen Palle alene i verden samtales der om det at være alene – hvornår er det rart, hvornår skidt. Hvad hvis man var helt alene? Kan man undvære fællesskabet?
Materialer:
Formål: At få et bedre kendskab til elevrådsarbejde.
Indhold: Samtale om elevrådsarbejde, medindflydelse i skolen, demokrati, afstemning og valg.
Materialer:
Formål: At få kendskab til hvilke værdier der er vigtige for at en klasse kan fungere.
Indhold: En samtale om det at være en god klasse omfattende en definition af en god klasse. Hvordan gør man? Hvad skal jeg selv bidrage med? Hvad kan ødelægge en god klasse? Hvilke værdier er vigtige i en god klasse?
Emnet kan gennemarbejdes delvis som gruppearbejde, hvor grupperne opstiller og prioriterer værdier og derefter drøfter det hele i fællesskab. Processen kan gentages indtil begreberne er forstået hos alle. Værdierne kan efterfølgende ophænges på plancher.
Materialer: Plancher
Formål:
Indhold: Ud fra novellefilmen: Kalder Katrine drøftes følgende: Hvordan kommer man i kontakt med en ny kammerat? Er det sværere hvis det er en af det andet køn? Er det forskelligt hvordan drenge og piger griber sagen an?
Materialer: Kalder Katrine (film)
Eksempel på et konkret forløb:
Samtaler med nye/nyere elever om det at være ny i en klasse – oplevelser og følelser. Samtaler med gamle elever om nye – førstehåndsindtryk og oplevelser.
Klassen udarbejder i fællesskab en køreplan for modtagelse af nye elever (huskeliste for klassen).
Samtale om det at være ny i andre situationer end skolen (ny i familien (skilsmisse), ny i sportsklubben osv.
Indhold: På baggrund af filmen: Piger (fra: Nul i opførsel) kan klassen drøfte følgende: Hvad foregår der blandt pigerne i filmen? Kendes det i klassen? Hvis drenge holder nogen udenfor – hvordan gør de det så? Er piger og drenge forskellige på dette område? Hvem er værst?
Hvis man ønsker at indlede emnet kønsopdelt, kan drenge starte med disse spørgsmål, samtidig med at pigerne drøfter: Drengenes forhold til hinanden. Hvad sker der når drenge mobber? Forskellen på drenge og pigers adfærd. Hvem er værst?
Emnet kan føres over i en mere generel tilgang til mobning: Hvad er mobning? Hvad er at drille? Hvorfor mobber man? Hvem mobbes? Hvem mobber? Kan børn selv mægle i egne konflikter?
Materialer: Piger (film – fra undervisningsmaterialet: Nul i opførsel).
Emne: Vores omgangstone
Formål: at få forståelse for hvilken betydning vores sprog har.
Indhold: Samtale om vores sprog. Gruppearbejde om, hvad eleverne synes er acceptabelt/ikke-acceptabelt sprog.
6. årgang:
Formål: At bevidstgøre eleverne om deres egen rolle i familie, klasse og samfund.
Indhold: Delelementerne kan bl.a. være: samtale, ansvar, rettigheder, pligter…
Materialer: Du og jeg – fire børn og filosofi (novellefilm). Børnerådets hjemmeside – børns rettigheder. Liv – om det at leve af Knud Munksgaard. Dit liv er dit valg, Det kriminalpræventive råd. Sort passager (novellefilm).
Emne: Venskab
Formål: at forstå venskabets betydning i livet
Indhold: Kap. 8 i Knud Munksgårds bog”Liv – om det at leve”. Samtale om: Hvad er en god ven, hvorfor er det vigtigt at have venner, kan man være ven med en voksen, kan man have mere end en ven, hvad forventer du af en god ven, er der forskel på den måde, som drenge og piger har venner på?
Den hemmelige ven – hver elev i klassen får en seddel med navnet på sin hemmelige ven i klassen, som han skal være ven for den kommende uge. Nu skal man på forskellig vis vise omsorg og hjælpe sin ven. Efter en uge skal alle prøve at gætte hvem deres ven var, og hvad deres ven havde gjort for dem.
Formål: At eleverne i samtale kan drøfte og afklare egen holdning til nogle af disse emner samt blive klar over, at de af andre forstås og vægtes anderledes.
Indhold: Ud fra Ronja Røverdatter kan følgende begreber drøftes: Liv, frihed, vrede, ærlighed, venskab, solidaritet, kamp, minder, forsoning, sammenhold, håb.
Materialer: Ronja Røverdatter.
Forslag til andre bøger/film der kan bruges på lignende måde: Erik Menneskesøn, Tinke, Sølvblomst, Sandhed/konsekvens, Brd. Løvehjerte, Buster.
Emne: Vrede
Formål: at opnå en bevidsthed om hvad begrebet vrede dækker over.
Indhold: Kap. 4 i Knud Munksgårds bog danner udgangspunkt for emnet. Samtale om fordomme, racisme, vrede, diskrimination.
Aktivitet: Eleverne skulle i grupper samle et kvadrat ud af kartonstykker. De måtte ikke tale sammen eller se, hvad de andre grupper gjorde. Den gruppe som blev først færdig ville blive belønnet med slik. Pointen er, at kun en gruppe kan løse opgaven, da man i de øvrige grupper har fjernet en brik. Snyderiet blev afsløret af eleverne. Det måtte herefter beklages, at der var begået en fejl, men nu var der jo fundet en vinder!
Dem, der ikke vandt, blev meget vrede og råbte op!
Efter et stykke tid fik de at vide, at jeg med vilje havde fremprovokeret deres vrede.
Derefter talte vi om det at blive vred. Hvordan føles det, hvad kan man gøre ved sin vrede osv.
Materialer: Karton, slik, bog: ”Liv – om det at leve”.
7. årgang:
Emne: Demokrati (definition, det historiske og det aktuelle)
Formål:
- at få indblik i demokratibegrebet
- at få indblik i, hvordan det er at leve i et land med demokratisk styreform
- at afprøve den demokratiske proces
- at opstille et demokratisk værdisæt – en klassens grundlov.
Indhold: Arbejde med demokratiets historie, Grundloven og folkestyrets opbygning.
Gruppediskussioner:
- hvad betyder demokrati for os?
- hvad er klassens definition?
- hvordan kan vi lave demokrati på skolen og i klassen?
Udarbejdelse af klassens grundlov.
Lave partier i klassen. Føre valgkampagne, gennemføre valg.
Materialer:
”Demokrati på dansk” og ”Grundloven på let dansk”. Kan downloades fra www.ungtinget.dk
Bøger: ”Demokrati og folkestyre” og grundloven i kortfattet udgave.
Emne: Argumentation
Formål:
- at bevidstgøre eleverne om argumentationens rolle i en demokratisk proces.
- at man v.h.a. argumenter kan gøre sin indflydelse gældende.
Indhold:
- klassesamtale om påstande/argumenter (saglige/usaglige)
- eleverne arbejder med læserbreve, hvor påstande og argumenter findes
- gruppevis finder eleverne et emne, som de vil argumentere for/imod (find argumenter og forbered modargumenter)
- der afholdes debat, som hver gruppe på skift leder.
Materialer: Diverse læserbreve.
Eksempel på et konkret forløb (Karen Lindberg)
1. del
Hvad er en påstand?
Hvad er et argument?
Hvad er et godt argument?
Vær parat til et modargument.
Eleverne arbejdede i grupper, dvs. 2 grupper ”for” og 2 grupper ”imod”.
Emne: Længere sommerferie:
- først fandt grupperne argumenter for eller imod
- derpå prøvede de at forudse modargumenter
- argumenterne blev skrevet på tavlen og der blev snakket om kvaliteten/sagligheden i argumentet
- til sidst diskuterede klassen (der blev brugt ordstyrer).
Ved evaluering af diskussionen var eleverne enige om, at der var for mange bolde i luften – det var forvirrende, at et argument ikke blev diskuteret færdigt, før næste var i luften.
2. del
Klassen blev delt i 6 grupper, dvs. 3 ”for” grupper og 3 ”imod” grupper. De fandt argumenter under emnerne:
- dyreforsøg til medicin
- behandling af narkomaner
- dødsstraf
Eleverne fandt argumenter for eller imod samt forberedte sig på modargumenter.
Emnerne blev diskuteret et ad gangen. De to grupper diskuterede og resten af klassen vurderede argumenternes kvalitet. Ordstyreren skulle denne gang både give ordet samt sørge for, at hvert argument blev færdigdiskuteret, før et nyt blev fremført.
Eleverne var meget aktive under forløbet, som efter deres og lærerens mening var for kort (dvs. 3 moduler i alt).
Emne: Opbygning af tale
Formål: at bevidstgøre eleverne om, hvad der kan gøre en til en god taler/”overbeviser”, samt hvordan man kan opbygge en tale.
Indhold: Med udgangspunkt i filmen ”The wave”, talte vi om, hvad der gør en til en god taler. Talens opbygning blev gennemgået, hvorefter eleverne selv producerede og holdt en overbevisende/politisk tale.
Materialer:
”The wave”
”Mund dog” (dansk materiale).
Emne: Afholdelse af klassemøder
Formål: at give eleverne indsigt i mødestruktur
Indhold: Til aftalt dato skrives selvvalgte punkter på dagsorden. Der vælges referent, ordstyrer og mødeleder. Mødet afholdes med ovenstående som tovholdere.
Konkret forløb (Anette Bendt):
Emne: Social overdrivelse og flertalsmisforståelser.
Vi har arbejdet med ovennævnte begreber ud fra materialet ”Alle de andre gør det” fra Det kriminalpræventive råd.
Det er egentlig tænkt til 6. klasse, men fungerede rigtig fint i starten af 7. klasse.
Der tages udgangspunkt i unges (kammeraternes) rygevaner, men det kunne ligeså godt handle om alkohol, kriminalitet m.v.
Eleverne starter med at udfylde et spørgeskema med deres forventninger til, hvor meget de tror, andre på deres egen alder ryger, og igennem forløbet går det op for dem, at virkeligheden ser helt anderledes ud (i positiv retning).
Der er flere gange herefter opstået situationer, hvor vi kunne tale om, at det nok var en ”flertalsmisforståelse”.
8. årgang:
Emne: Lokal- og kommunalpolitik.
Formål:
- at give eleverne forståelse for og fornemmelse af, hvad lokal- og kommunalpolitik er og hvordan de fungerer.
Indhold:
Indblik i forskellige partiers profil.
Portrætter af lokale politikere.
Følge en lokalpolitisk debat via læserbreve
Indblik i opbygningen af den kommunale struktur (byråd) og den politiske sammensætning.
Materialer:
Hjemmesider fra forskellige partier og Odense Kommune.
Læserbreve fra Fyens Stiftstidende.
Besøg med rundvisning på Odense Rådhus. Rundvisningen er meget anbefalelsesværdig. Den giver et meget godt billede af, hvad en byrådspolitiker laver. Det, at være på stedet samtidig med, at der bliver fortalt om bl.a. indholdet i en byrådspolitikers arbejde, beslutningsprocesser m.m. gjorde, at eleverne fik et godt udbytte af besøget.
Emne: Demokrati og demokratiske processer.
Formål: At afdække demokratibegrebet.
Indhold: Gruppediskussioner og klassediskussioner:
- hvad er en samtale?
- hvad er en diskussion?
- hvorfor diskutere?
- hvad er ansvar?
- hvad er demokrati?
- hvordan og hvor deltager vi i de demokratiske processer?
- hvad er min ret, min pligt og mit ansvar?
Opstilling af klassens regler.
Materialer: Grundloven, skolens regler.
Bog: Danmark – en demokratisk stat. Fra Alinea.
Emne: Planlægning af kommende studietur
Formål: - at give eleverne medindflydelse, medansvar og øvelse i at fremlægge deres bud på en studietur.
Indhold: Rammerne for turen (økonomi, længde, kulturelle krav osv.) oplyses. Eleverne planlægger en studietur og fremlægge for klassen.
Materialer:
-internettet,
-biblioteket
Emne: Den bevidste forbruger.
(udvalget ser dette emne som samfundsfag, men hvis vægten ligger på den enkeltes erkendelse og forpligtelse, passer emnet fint ind i faget dannelse til demokrati)
Formål:
- at få eleverne til at være opmærksomme på og forholde sig til deres eget og samfundets forbrug sat i relation til andre steder i verden.
- at give eleverne bevidsthed om, at vi som borgere har forskellige veje igennem hvilke vi kan påvirke.
Indhold: Afdækning af eget forbrug over en periode.
Arbejde med forskellige emner og hvordan vi kan påvirke dem:
- varefremstilling
- miljø
- genmanipulation
- børnearbejde
- dyreforsøg
- dyrevelfærd.
Materialer: Artikler fra Samvirke, Tænk og Test og avisartikler.
Emne: Møde- og taleteknik.
(dette emne kan også inddrages på andre årgange, f.eks. 6. årgang)
Formål: At give eleverne kendskab til og indblik i, hvilke redskaber vi kan bruge ved forskellige møder.
Indhold: Arbejde med dagsorden, vedtægter, tale/lytteteknik, kropssprog.
Afholdelse af klassemøder med dagsorden, ordstyrer, referent og mødeleder.
Materialer: Eksempler på dagsordner, vedtægter, klassens egne dagsordner.
Emne: Det værdifulde menneske
Formål: at eleverne reflekterer over deres tilværelse med afsæt i egen virkelighed.
Klassen var i biografen og se ”Rich kids”,hvorefter vi arbejdede med nogle af de holdninger og syn på tilværelsen som de i filmen gav udtryk for. Heraf udsprang ideen om at arbejde videre med ”værdier” og hvilken indflydelse vores værdier har for os selv, omgivelserne og i sidste ende samfundet.
Indhold:
personlige værdier
skolens værdier
samfundets værdier
universelle værdier.
Vha. af kamera tages fotos af det betydningsfulde i elevernes liv.
Elevernes værdier præsenteres og fremlægges for klassen.
(Lena S)
9. årgang:
Emne: Forskellighed – at kunne fungere sammen.
Formål: at skabe forståelse for og accept af forskellighed.
Indhold: Arbejde med artikler der belyser kriser, konflikter og identitet hos teenagere.
Fællesdiskussioner.
Materialer: Artikler
Emne: Rettigheder.
Formål: At blive bevidst om egne rettigheder og menneskers manglende rettigheder globalt.
Indhold: Arbejde med grundloven. Gruppearbejde som fremlægges.
Materialer: Hjemmesiden www.thinkquest.dk
Formål: Indblik i hvad der kræves for at få en skolehverdag til at fungere.
Indhold: Arbejde med skolens værdiark.
Gruppearbejde hvor eleverne finder de væsentligste punkter og herefter argumenterer for disse.
Udfærdigelse af klassens eget værdiark.
Materialer: Skolens værdiark.
Emne: Grundloven.
Formål:
- at give eleverne indblik i indhold, betydning, relevans og aktualitet i forhold til grundloven.
Indhold: Gennemgang af grundloven.
Diskussion af:
- centrale steder
- vores hverdag i.f.t. grundloven
- evt. revidering af grundloven.
Materialer: Grundloven – på let dansk. Klassesæt som findes på skolen.
Emne: Demokrati versus diktatur.
Formål:
- at give eleverne indblik i demokratiet som styreform
- at give eleverne indblik i andre styreformer.
Indhold: Arbejde med demokrati (hvor, hvornår, hvorfor og hvad). Arbejde med andre styreformer.
Materialer: Opslagsbøger og historiske fremstillinger.
Eksempel på konkret forløb (Thomas Hansen):
Gennemgang af demokrati- og diktaturbegrebet. Samtale om, hvilke lande der er overgået fra diktatur til demokrati. Her har eleverne især kendskab til Irak og de problemer der er i forbindelse med demokratiseringsprocessen der.
Læsning og gennemgang af Nicaraguas historie. Vi benyttede os hovedsageligt af informationssøgning på nettet. En webside som er rigtig god til dette formål er: www.dr.dk/undervisning/nicaragua
Undervisnings-cd´en ”Danida i Nicaragua” blev vist på de bærbare computere. Cd´en indeholder en del videoklip, som giver et godt indblik i den situation landet er i. Cd´en har blandt meget andet fokus på menneskerettigheder og demokrati. Den findes på skolen i ca. 10 eksemplarer.
Sluttelig skulle vi have haft en samtale om bl.a. de fordele og ulemper der er ved at skifte styreform: Fra diktatur til demokrati.
Personlig vurdering: Måden at gribe emnet an på var god og virkede spændende og motiverende både for elever og lærer. Dette kan skyldes, at der finde mange gode informationer på nettet om emnet, og at cd´en sætter billeder og lyd på det land, som vi har læst om.
Om eleverne fik en fornemmelse af, at demokrati også kræver sine ofre, må stå hen i det uvisse – den afsluttende lektion nåede vi ikke. Årsagen til dette var, at problemerne med de bærbare computere tog for meget tid.
Afslutningsvis skal nævnes, at det var umuligt at planlægge forløbet således, at lektionerne foregik en gang om ugen i ca. 40 min. Vi brugte et helt modul hver gang og tog derfor – til tider – nogle pauser med demokratitimerne.
Eksempel på konkret forløb (Susanne Nielson)
Formål:
- at få et dybere indblik i et land med diktatur
- at sammenligne et diktatur med et demokrati (her Nicaragua og Danmark)
Vi arbejdede med et tværfagligt forløb, hvor fagene geografi, dannelse til demokrati og matematik indgik.
Eleverne lavede en opgave indeholdende følgende emner:
- historie
- politiske forhold
- befolkningsforhold og naturforhold (geografisk synsvinkel)
- sammenligning af forhold i Nicaragua og DK
Eleverne hentede viden fra cd´en ”Danida i Nicaragua” (kan fås gratis hos Danida), fra internettet f.eks. Danidas hjemmeside for børn og unge og Udenrigsministeriets hjemmeside om Nicaragua samt fra bøger.
Arbejdet med dette emne var et godt eksempel på, hvordan et land styret af demokrati (én familie især) bliver begrænset i udviklingen på alle områder.
Klassen var meget motiveret for at arbejde med dette emne og med arbejdsformen. Ingen kendte noget til landet og lysten til at vide mere var stor.
Emne: Demokrati i praksis
Formål:
- eleverne skal blive opmærksomme på, hvilke muligheder der er, hvis man vil lave om på noget
- eleverne skal blive opmærksomme på, hvordan ændringer for store grupper kan gribes an.
Indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i sitet ”mitdemokrati.dk” (udarbejdet af EMU).
- grupperne i klassen får udleveret forskellige cases
- grupperne i klassen diskuterer og finder frem til deres holdning til problemformuleringen
- gruppen tager udgangspunkt i casen og formulerer, hvad de mener der skal ændres
- grupperne undersøger hvilke instanser de. Evt. kan påvirke
- grupperne kommer med et bud på et fremtidsscenarie, der var ændret og husker at ligge fokus på positive og negative konsekvenser
- gruppernes forløb og tanker fremlægges for klassen og de evaluerer forløbet.
Materialer:
- find Google
- søg på: mit demokrati og EMU
- vælg: EMU menneske og stat
- søg på: mit demokrati
Emne: Sprog og grænser
Formål:
- at eleverne får indblik i, hvordan sproget påvirker os
- at eleverne får indblik i hinandens forskellige grænser
Indhold:
- eleverne læser den vedlagte avisartikel
- de undersøger forskellige synspunkter i teksten
- vi diskuterer, hvad de mener, det seksualiserede sprog gør ved os
- hvor går grænsen og hvem sætter den
- er der en sammenhæng mellem sprog og adfærd
- en af eleverne foreslår at kigge på Suspekts sangtekster og medbringer en cd. Sangen ”Hvem er en kælling” vælges. Vi snakker om, hvordan sproget påvirker dem og hvilke tanker teksten skaber hos dem
- elever med samme synspunkt, om sprogets påvirkning af os, sættes i samme gruppe og skal prøve at finde argumenter for deres synspunkt
- til sidst en klasse diskussion og en snak om skolens værdiark vedr. omgangsform.
Materialer:
Verbal vold. Kronik fra Politiken den 27. okt. 2004
Sangtekst af Suspekt
10. klasse:
Formål: Indblik i samlivsformer og sociale grupperinger i samfundet.
Indhold: Arbejde med indre mission, Christania, rockere m.m.
Materialer: Artikler fra Politiken
Formål: Indblik i ideologier og bevidsthed om egne ønsker og idealer
Indhold: Diskussioner og valg.
Arbejde med politiske partier og ideologier:
- hvilket samfund ønsker jeg?
- hvad tillægger jeg værdi?
- hvordan kan jeg opnå det?
- hvilke forhindringer støder jeg på?
Materialer: Projekt samfundsfag. Bøger som findes på skolen i klassesæt.
Eksempel på konkret forløb (Nicolai Rau):
Emnet samfundsidealer fungerer rigtig godt, som omdrejningspunkt for alsidige diskussioner vedrørende dagens Danmark. Hvordan indretter man det perfekte samfund og hvilke idealer bør vi stræbe efter?
Jeg har i år (2005-2006), sammen med 10. klasse, arbejdet med samfundsidealer i forlængelse af diskussioner om kultur/kulturforskelle/kulturforandringer i det danske samfund. En kobling mellem de to områder har virket rigtig godt.
Strukturering:
Eleverne arbejder med subjektive opfattelser af samfundsidealer. Skal opstille en række – gerne prioriteret.
Klassediskussion af elevernes idealer
Konklusion: 10. klasses prioriterede samfundsidealer.
Klassediskussioner synes at være mere bredt favnende og adskillige flere elever deltager, da emnet tydeligt berører de fleste. Det er et emne, som de fleste har en mening om, og det virker som om, at eleverne føler, det er en vigtig diskussion. ”Det er vores fremtid” var en af kommentarerne.
Debatten på klassen kom desuden til at dreje sig om menneskerettigheder, og at samfundsidealer i Danmark måske var en for snæver synsvinkel, da Danmark er en del af det globale samfund. Derfor er emnet også rigtig godt til at belyse en mere global problemstilling vedrørende menneskerettigheder og generelle livsbetingelser for mennesker i hele verden.
Formål: - at give eleverne bevidsthed om egne værdier.
Indhold: Diskussioner.
Hvad er sandhed?
Hvad er godt?
Hvad er ondt?
Hvad er rigtigt?
Hvad er forkert?
Materialer: Afsnit fra følgende bøger:
Kåre Bluitgen: Til gavn for de sorte.
Fernando Savater: Tanker fra en kannibal.
Formål: Indblik i rettigheder og pligter for den enkelte i samfundet
Indhold: Diskussion og gruppearbejde:
- den personlige frihed
- ejendomsret
- social sikkerhed
- undervisningspligt
- ytringsfrihed
- foreningsfrihed
- forsamlingsfrihed
- værnepligt
- valgret
Materialer: Projekt samfundsfag. Bog som findes på skolen i klassesæt.
Artikler fra Politiken.